EP BASIC

– Et klassisk postkasseanlæg

  • Enkelt postkasseanlæg

    En enkel standard løsning til de simple behov.

  • Økonomisk løsning

    Et prisvenligt valg uden at gå på kompromis med kvaliteten.

  • Flere muligheder

    Udnyt bedst pladsen med liggende eller opretstående kasser.

Den enkle og stilrene løsning

EP Basic postkassen er enkel og stilren. Et standard postkasseanlæg tilpasset de simple behov, i høj kvalitet og i et klassisk udseende. Det antracitgrå postkasseanlæg fås med indbyggede navneskilte med enten liggende eller opretstående kasser.

Postkasserne og hele anlægget lever op til den europæiske/danske standard for postkasser DS/EN 13724, hvis anlægget monteres så centrum af nederste brevklap er min. 650 mm fra gulv og centrum af øverste brevklap er max. 1750 mm fra gulv.

EP Basic postkasseanlæget er færdigsamlet og lige til at sætte op (EP postkasseanlæg må kun monteres indendørs).

1
2
EP basic postkasseanlæg + RAL farver
1

Liggende

2

Opretstående

Postkassemodeller – Liggende og opretstående

Et EP Basic postkasseanlæg kan fås med enten liggende eller opretstående postkasser. Hvis postkasseanlægget skal være rummeligt og kompakt i højde og bredde, er de liggende postkasser et godt valg. Et liggende postkasseanlæg giver mulighed for at stable postkasserne oven på hinanden, så man udnytter en bred og aflang passage bedst muligt. Denne løsning er især interessant til store og høje lejlighedsbyggerier med mange beboere. Der findes seks anlægsstørrelser som består af følgende konstruktioner (Kolonner x rækker): 1×3, 1×4, 2×3, 2×4, 2×5 og 2×6.

Hvis et indgangsparti derimod er trangt og der er lidt plads til passage, så kan de lodrette opretstående postkassemodeller være en god løsning. Opretstående postkasser er typisk bedst egnet til områder, hvor dybden af anlægget skal være så lille som mulig, men hvor der stadigvæk er god plads og tilgængelighed i postkassen. Disse anlæg er især tilpasset de mindre lejlighedsbyggerier. Der er fire anlægsstørrelser som består af følgende konstruktioner (Kolonner x rækker): 1×1, 1×2, 1×3 og 1×4.

Se mere om EP Basic postkasseanlæg og størrelser i vareregistret nederst på siden.

Indendørs vægmontering

Vægmontering er en nem og økonomisk montageform. Et vægmonteret postkasseanlæg monteres indendørs i opgangen, som gør den til en del af arkitekturen. Det kan være en fordel at vælge et postkasseanlæg med skråt tag, da man dermed undgår at aviser, reklamer og lignende bliver efterladt der.

For at udligne eventuelle skævheder på væggen monteres postkasseanlægget vha. beslag en anelse ud fra væggen. Det sikrer, at alle låger åbner og lukker korrekt. Afstanden fra væggen sikrer også ventilation bag anlægget. Det eliminerer kondens og dermed fugt, hvilket forlænger anlæggets levetid, og hindrer eksempelvis skimmelsvamp bag anlægget. Støj fra ilægning og tømning af post begrænses, da det udelukkende er via beslag og afstandsskiver, at der transporteres rystelser. Ved renovering eller maling af ejendommen, afmonteres og opsættes postkasseanlægget nemt og uden besvær.

standard postkasseanlæg

Standardspecifikationer for et EP Basic postkasseanlæg

Materiale:Polyesterlakeret stål med 10 års garanti mod rustdannelse på indendørs monteret anlæg.
Farve:Antracitgrå (RAL 7016).
Lås:Der er udformet hul til montage af 5 eller 6-stift Ruko cylinder.
Navneskilt:Er produceret i kunststof og består af en plastholder til papirnavneskilt med et skriftfelt på 194 x 18 mm (b x h).
Tyverisikring:Bag brevklappen er postkassen udstyret med en tyverisikring, der gør det vanskeligt at fjerne afleveret post gennem brevåbningen.
Skråt tag:Der kan vælges skråt tag. Det skrå tag leveres separat og påmonteres nemt anlægget inden vægophængning.

Garantier

På EP Basic ydes der 5 års produktgaranti, 2 års garanti på elektroniske komponenter, 10 års garanti mod rustgennemtæring og 10 års garanti for levering af reservedele på ikke-elektroniske komponenter. Garantierne gælder for indendørs monterede anlæg.